Skrevet af Dion Moesgaard Tang
 

Vejen til Triathlon

I skrivende stund er der få dage til, at KMD Challenge Aarhus løber af stablen og med det tages undertegnedes tri-mødom. Ja, jeg har aldrig før gennemført én eneste triatlon konkurrence og jeg deltageri Challenge Aarhus. Man kunne argumentere for, at det måske er lige aggressivt nok at springe ud som triatlet med en halv ironman. Det bliver heller ikke mindre ambitiøst af, at det klubmesterskabet samtidig afgøres, så tiden betyder noget, om man vil det eller ej. Måske burde jeg have taget nogle mindre stævner op til, men der skal også være tid til studiet og ja, indsæt selv flere undskyldninger. Faktum er, at der ikke mere at gøre nu, formen er som den er og mit livs største sportsbegivenhed er lige om hjørnet og JEG GLÆDER MIG!

Måske jeg først lige skulle forklare, hvorfor jeg i det hele taget har valgt at springe ud som triatlet og hvad min baggrund er. Jeg er løber, løber med stort L. Altså ikke sådan prof eller sådan noget, men jeg elsker bare at løbe og jeg vil nok til alle tider kalde mig løber, selvom jeg også dyrker triatlon. Min baggrund er, at jeg i min spæde ungdom begyndte at løbe. Det fangede mig og nu har jeg løbet i 11-12 år efterhånden. De første var ikke ambitiøse, men da jeg flyttede til Aarhus for at studere begav jeg mig ud i projekt Berlin Marathon 2011. Det blev gennemført, jeg var ovenud lykkelig og meldte mig hurtigt til næste maraton. Det blev til CPH 2012. Op imod CPH begyndte jeg at lege med tanken om 100 km løb eller Ironman - maraton var ikke længere nok. Valget faldt på Ironman og i efteråret 2012 meldte jeg mig ind i min klub FFD Kralupy Tri. Nu er status, at jeg har løbet fire maratons og om få dage skal jeg gennemføre en halv ironman som mit første triatlon - måske er det bare de lange distancer, der motiverer mig.
Det har dog ikke været helt ligetil og der har været udfordringer, op- og nedture og ikke mindst en masse overvejelser på min vej til dette punkt. De følgende sider er et sammensurium af de overvejelser jeg har gjort, hvor jeg tænker tilbage på det forgangne år og de valg jeg har gjort i forhold til udstyr, men ikke mindst også i forhold til min træning. God fornøjelse!
 

Udstyr

Jeg har en gang fået at vide, at triatlon er en udstyrssport. Jeg kan ikke huske, hvem der sagde det, men personen har delvist ret. Jeg mener, man kan gøre det til en udstyrstung sport, men man kan også dyrke triatlon uden at ofre de helt store pengesummer på udstyr. Min erfaring er, at man skal finde ud af, hvad der motiverer én. For mit vedkommende er det sådan, at udstyr motiverer mig. Jeg elsker at have noget lækkert udstyr og når jeg får noget nyt skal det afprøves hurtigst muligt! Samtidig er jeg studerende, så jeg bliver nødt til at spare. Derfor er det godt, at have et arbejde, hvor pengene som regel går til udstyr, kontingenter eller kæresten - forkælelse af hende skal der også være plads til, når jeg bruger så meget tid på træning.

Rent overordnet har nogle måneder været lidt mere udstyrstunge end andre. Her tænker jeg især på op til begyndelsen af en sæson og op til et race. Andre er mindre udstyrstunge og det er her, der skabes plads i økonomien for mit vedkommende.
Hermed vil jeg forsøge at give et overblik over, hvad for noget udstyr jeg har og hvorfor jeg er endt med denne sammensætning. Nogle af valgene er mindre overvejede, nogle for overvejede og den sidste kategori er dem, hvor jeg har satset og været heldig. Jeg håber, at nedenstående kan skabe et overblik over de faldgrupper, der kan være med en sport, hvor udstyr kan være lig prestige og hvor det dyreste ikke altid er det bedste. Dog vil jeg inden jeg begynder igen fremhæve min pointe: Hvad motiverer dig? Hvis du har sat øjet på lige netop en speciel cykel, en hjelm eller noget så simpelt som en sadel, og du kan mærke det motiverer dig, så køb! Hvis ikke, så kan triatlon nemt være billig!
 

Svømning

Svømning er nok mindst udstyrstunge disciplin, i hvert fald for mig - jeg er lidt for glad for løbesko ;). Her er der rent basalt ikke så meget at rafle om. Man skal have noget, at svømmetræne i og nogle briller, der sidder godt. Her har jeg valgt at købe Speedo's billigste svømme-jammers (lange svømmetights) og et par Aquasphere Vista svømmebriller. Selvfølgelig kunne jeg svømme i mine tri-tights, men har vurderet, at det ville være bedre at spare dem for klor, da jeg som løber ikke går på kompromis i forhold til dem. I forhold til brillerne, havde jeg egentlig et par udemærkede Speedo briller. Jeg kunne dog mærke, at når jeg svømmede over en halv time med dem, så fik jeg ondt i øjenhulerne. Derfor har jeg købt nogle Aquasphere Vista, da de sidder rundt om øjnene og samtidig nærmest har panorama-view, der er rigtig lækkert når man svømmer i åbent vand.
Der skulle selvfølgelig også en våddragt til, da den hjælper med at holde varmen i åbent vand og med opdrift. Se det var ukendt land for mig og kan være lidt mere kompliceret. Her var første skridt for mig at vurdere min svømmestil og hvor godt jeg lå i vandet. Nogle af de dyre våddragter ikke har så meget opdrift i benene til fordel for et hurtigt skift og mere glid i vandet (så vidt jeg har forstået) og derfor endte jeg med en ZeroD Atlante (købt hos Triudstyr.dk). Jeg stod mellem den og en Nineteen Pipeline, men ZeroD-våddragten sad ganske enkelt bedre på mig og den lukkede mindre vand ind af den årsag. Her skal det siges, at en billig model også er super fed at svømme i og jeg er rigtig glad for den!

Hvis man står og skal købe våddragt kan jeg anbefale at læse denne guide: http://triudstyr.dk/artikel/guide-til-koeb-af-vaadragt. Den er rigtig god og giver et godt overblik.
 

Cykel

Cykling er nok den mest udstyrstunge disciplin uanset om man sparer eller ej. En ordentlig cykel kan nemt koste 6000 fra brugt af. Her var der dog ikke så meget overvejelse bag, da cyklen var min første investering efter jeg fik den idé at dyrke triatlon. Jeg havde en kammerat, der kendte lidt mere til udstyret end jeg og han hjalp lidt på sidelinjen. Et forslag til, hvis man skal købe sig en cykel, er at læse denne guide: http://triudstyr.dk/artikel/tricykel-eller-racercykel-med-triboejle. Hvis jeg havde haft den var mit valg nok blevet anderledes, men jeg er nu glad for mit valg.
Men jeg endte med en carbon tricykel på DBA og købte den. Jeg kunne nok godt have gjort det billigere og have nøjes med en alu-ramme, men jeg blev lidt forelsket og nu er min Jensen TT mit kæreste eje. Nogle griner nok lidt af, at jeg har en Jensen cykel, men faktum er, at jeg er glad for den og den støtter mit behov. Så kan man altid drømme om dyre lækre cykler. Det gør jeg så nu og måske jeg skifter rammen en gang, men der skal jo også være plads til havregryn i budgettet. Derudover kunne jeg nok ikke have fået en cykel med det udstyr og minimale slid til den pris. Samtidig var indkøbet af en cykel i den klasse en kæmpe motivation for mig til at komme ud og cykle og wow, hvor var det fedt!
Det stoppede dog ikke med cyklen. Først skulle der også sko og hjelm til. Her synes jeg selv, at jeg gjorde nogle gode køb. Jeg købte et par rigtig gode Specialized Road cykelsko på tilbud og de er rigtig fine til at begynde på. Næste år har jeg planer om at skulle have nogle tri-cykelsko, men nu skulle jeg lige i gang og så mange sekunder er det nok heller ikke man vinder. Men det ser da fedt ud når de professionelle bare springer på cyklen og først senere tager skoene ordentligt på ;)
I forhold til hjelm fandt jeg en brugt Bell Meteor 2 til en billig penge på DBA, billigere end almindelige hjelme. Men man behøver altså ikke en aerohjelm som nybegynder og man bliver skævet lidt til når man udelukkende bruger den. Det var dog den billigste jeg fandt og jeg synes trods alt det ser bedre ud end at cykle med den Nutcase lignende hjelm, som jeg har til bycyklen.

Sidst købte jeg nogle slanger, en fodpumpe, en bikestand, flasker og lappegrej inkl. CO2-pumpe. Senere købte jeg en mini-pumpe, men jeg er gået tilbage til at bruge CO2-patroner, selvom de er dyrere. Det er så meget nemmere og jeg gider altså ikke stå i et kvarter i vejkanten og pumpe, når jeg egentlig bare gerne vil videre på træningsturen. I den sammenhæng gjorde jeg også nogle erfaringer, der kan støbes sammen i følgende tre råd: 1. Lær' at tage begge hjul af inden du tager ud og cykler. 2. Lær at tage dæk og slange af og sætte dem på igen. 3. (meget vigtigt!) Husk at pille årsagen til punkteringen ud af dækket! De råd kunne jeg i hvert fald godt have brugt ;)

Da indeværende sæson begyndte, fik jeg smidt nogle Schwalbe Durano Plus dæk på med ekstra dækindlæg. "Livrem og seler", som én sagde til mig, men jeg gider altså ikke punktere, hvis det kan undgås!
Ud over dæk har jeg også købt en Xlab Turbo-Wing, en Rocket Pocket og en Mezzo-bag i denne sæson (kan alt sammen købes hos Triudstyr.dk). Der sad godt nok en sadelmonteret flaskeholder på cyklen, da jeg købte den. Problemet var bare, at så snart jeg fyldte en flaske med vand, faldt flaskeholderen ned i laveste position og så var det nærmest umuligt for mig at nå flasken, endsige at sætte den i igen. Derfor købte jeg en Turbo-Wing og nøøøøj, hvor er jeg glad for den, det spiller bare! Taskerne var noget jeg "manglede". Jo, jeg kunne måske godt have haft slanger og sådan i en flaske for sig, men det fandt jeg for besværligt, derfor en Mezzo-Bag. Hvad angår min Rocket-Pocket er den altså bare lækker at have. Her har man bare alt lige ved hånden og så kan man have en lille banan deri til de lange ture.

Det sidste indkøb for denne sæson skete under to uger inden Challenge. Jeg erfarede på min første 100 km tur, at mit underliv begyndte at sove og det kunne jeg simpelthen ikke flytte fokus fra, hvorved jeg ikke kunne træde nok igennem. Derfor købte jeg en ISM Adamo Road hos Bike Connection (foretrukne cykelhandler og den eneste, der får lov til at pille ved min cykel). Det var lidt af et sats, da jeg ikke havde den store tid til at vende mig til den. Nu har jeg så cyklet to ture på den og jeg er ovenud lykkelig over, at jeg tog det sats. Det spiller bare for mig!
 

Løbesko, tøj mv..

Løb er egentlig en disciplin, der ikke kræver det store udstyr. Det kræver egentlig bare nogle gode løbesko og noget tøj. Men når man tæller antal slidte sko op, når jeg løber mellem 2200-3000 km om året, så bliver det dyrere end svømning (inkl. våddragt og det hele), især fordi jeg gerne vil have flere par ;) Uanset, hvor meget man løber vil jeg foreslå, at man går ned til en løbespecialist og får lavet en løbestilsanalyse og således får en god løbesko, der støtter éns løbestil. Det er sådan med løbesko, at man ikke bør gå på kompromis. De skal kunne støtte én mange kilometer og man sparer ikke noget ved at købe en sko til 500, hvis den til 1100 går det dobbelte antal kilometer og man samtidig undgår skader. Selv løber jeg i et par Inov8 Road-X 233. Det er en forholdsvis minimalistisk sko og efter Challenge Aarhus regner jeg med at gå ned i nogle helt "flade" sko, da jeg nyder at arbejde med min løbestil.
Når man så har fået sig et par løbesko er tøj også en god idé - surprise!!! Her er det en god idé at få noget tøj man kan bruge både under cykling og løb og man kan godt gå lidt på kompromis med pris. Det vigtigste er, at man kan ånde i tøjet og man frit kan bevæge sig i det - også armene skal kunne bevæge sig helt frit. Samtidig er det en god idé at få noget tøj med "flatlock" syninger, da man således undgår, at tøjet laver hudafskrabninger. Det er også smart at få nogle shorts eller tights med en pude til cyklingen, da det ellers kan gøre ret ondt. En sidste basal ting er en svedtransporterende kasket til at beskytte mod solen under løbeturen. Personligt løber jeg i Fusion tri power tight, Fusion tri-top, Compressport Pro Racing strømper og en tilfældig kasket jeg fandt til Hamborg Marathon.

Man kan derudover vælge at købe nogle kompressionsstrømper eller tubes (kompression, der kun dækker lægmusklen). Her skal man nok regne med minimum 200, hvis man vil have nogle ordentlige nogle, der yder "ægte kompression" i stedet for kun at støtte. Inden man køber dem skal man gøre op med sig selv om man tror på kompressionseffekten, om man er skeptikker eller slet ikke tror på det. Hvis man hører til de to første kategorier vil kompression nok hjælpe. I første kategori i hvert fald psykisk (placebo har altid noget at sige) og i begge tror jeg, at det også hjælper fysisk. Hvis man slet ikke tror på det, tror jeg ikke man vil have gavn af det, da man så kan se sig sur på følelsen. Personligt har jeg et par Compressport tubes jeg er rigtig glade for, men venter pt. et par Glandon tubes (kan købes på Triudstyr.dk), som jeg vil se om der kan hamle op med dem jeg har - jeg blev udfordret og kunne ikke nære mig.
Hvis man planlægger at løbe længere end 15 km kan et væskebælte eller en væskerygsæk være en god idé. Fordelen ved bælte er, at det ofte er billigere og nemmere at rengøre. Fordelen ved rygsækken er, at den kan have mere og generelt sidder bedre, samtidig med, at du kan have en masse ekstra ting i den. Jeg har selv en Camelbak rygsæk med plads til 3 liter vand og en del andet (fik den på tilbud i Løberen). Man behøver dog ikke dette, hvis man ikke planlægger at løbe længere end 15, hvis du spørger mig.
 

Ur

Et puls-, gps- eller bare et ur, er også en rigtig god idé til at vurdere éns præstation og sin træning. Jeg har selv et Garmin 910XT. Det er Garmins topline triatlon ur og det kan alt, hvad jeg har brug for. Jeg kan holde øje med min puls, se min kadence på cykel og løb (kræver lidt ekstra tilbehør), se hvor mange armtag jeg tager under svømning, samt se, hvad jeg har løbet, cyklet og svømmet. Sidst kan uret også kobles sammen med en Watt-måler, hvis man nu engang får råd til det ;) Jeg vil dog ikke anbefale, at nybegynderen nødvendigvis går ud og køber et så dyrt ur. Her handler det igen om behov og motivation. Personligt elsker jeg at nørde data; se armtag, gennemsnitsfart, kadence mv. Men hvis man bare har behov for tid kan man sagtens nøjes med det. Eventuelt er en cykelcomputer også en idé, men igen kommer det an på behovet.
 

Energi

Sidste punkt i forhold til udstyr er energi. Her bruger jeg Powerbar produkter og dem er jeg rigtig glade for. Jeg bruger både gels og energibarer. Energibarer bruger jeg til cyklingen og gels til løbet. Derudover har jeg lidt energidrik med i min flaske, som indeholder salt for at modvirke krampe og øge væskeoptaget. Sidst har jeg nogle Saltsticks med, igen for at øge væskeoptaget og modvirke krampe. Med energi er det rigtig vigtigt, at man træner energioptaget på træningsture også for at teste, hvordan kroppen reagerer på produkterne. Det kan være fatalt at indtage både for meget og for lidt energi, da man i første tilfælde kan opleve uro i maven og i andet tilfælde kan gå sukkerkold.
 

Afrunding

Udstyr kan hurtigt gå hen og blive en rigtig dyr fornøjelse. Der er mange overvejelser at gøre og det bedste er at spørge sit netværk til råds. Her er en tri-klub en rigtig god resurse at have. Samtidig skal man sørge for ikke at overanalysere for meget og nogle gange bare købe. Hvis man hele tiden spørger sig selv og andre om det er det rigtige man gør med et køb, for man aldrig købt og nogle gange er et sats ofte den bedste investering. Samtidig skal man ikke altid gå efter mærket. Jo, selvfølgelig er der en grund til, at de dyre mærker er dyre, men man skal i bund og grund købe det, der støtter éns behov og motiverer én. For mig er det nok en blevet lidt en blanding af budget og udstyrsnørderi for mig, men som sagt motiverer udstyr mig. Men det er altså ikke økonomien, der skal afholde én fra at dyrke triatlon. Det kan sagtens gøres på budget! Eksempelvis kunne jeg også have købt nogle konkurrencehjul, men da det er min første triatlon kan det nok vente lidt endnu (læs næste år :).
Så find ud af, hvad der motiverer dig og køb derefter og spørg eventuelt nogen, der kender lidt til udstyret.
 

Træning

Hvordan har jeg struktureret min træning op til denne halve ironman? Jo ser du… Min plan fejlede lidt, men måske var planen lidt for ambitiøs. Jeg begyndte med en rimelig struktureret plan, hvor jeg ville følge træningen sammen med min klub så meget jeg kunne. Derfor meldte jeg mig ind i et Seierfitness for at styrketræne og kunne svømme noget mere og så skulle træningen ellers bare have én over nakken. Jeg tænkte, at det jo nok var meget simpelt, da jeg ikke havde oplevet nogen problemer med løbetræningen, der snildt kunne løbe op i 6-8 timer. Problemet var bare, at der med triatlon er en del mere logistik pga. cykling og svømning. Samtidig kom jeg først ind i klubben, da cykelsæsonen gik på hæld, men jeg havde da fået cyklet 500 km selv og fået lidt erfaringer. Det største problem var dog, at jeg pludselig blev MEGET træt efter en træningsuge, hvor planen blev fulgt. Det fik mig til at tænke over, at jeg måske skulle trappe stille og roligt op og det var nok meget fornuftigt.
 

Efterår/Vinter

Som nævnt begyndte jeg at træne op i efteråret og efter mine overvejelser med rolig optrapning endte jeg med en træningsplan, hvor en optimal uge så således ud:

Optimal uge:
Mandag: Svøm: Intensitetspas eller teknikfokus.
Tirsdag: Løb: Intervaltræning.
Onsdag: Spinning, eventuelt styrketræning og svømning (udholdenhed).
Torsdag: Løb: Almindelig løbetur (10-15 km roligt tempo/eventuelt tempo).
Fredag: Eventuelt morgensvømning eller restitutionsdag.
Lørdag: Løb: Udholdenhed (20 km+)
Søndag: Spinning, eventuelt styrketræning.
Ugen er bygget op om, at jeg gerne skulle nå 2-3 træningspas af hver disciplin samt to dage med styrketræning. Grundformen skulle bygges op ved udholdenhedspassene. Ved styrketræning havde jeg fokus på at opbygge en stærk core. Opbyggelsen af min kerne har gjort, at mine benspark i svømningen er blevet mere effektive, at jeg kan ligge længere i bøjlen på cyklen og sidst, at jeg kan opretholde en god løbestil i længere tid. Samtidig har jeg i opbyggelsen af programmet fokuseret på, at der skulle være minimum ét højintensitetspas på hver disciplin - spinning var generel høj intensitet, dog var onsdag lidt mere intens. Grunden til, at jeg har vægtet højintensitetspassende højt er, at denne træningsform hjælper med at træne musklernes iltoptagelse og samtidig har denne træningsform hjulpet mig med at skubbe grænser. Med dette følger samtidig en anbefaling om at melde sig ind i en klub, da jeg efter at være kommet ind i en klub er blevet bedre til at bide tænderne sammen og presse mig længere end jeg har kunnet før.
Sådan nåede jeg at træne et par uger, men fik desværre aldrig en reel rutine, hvor jeg fik indpasset det hele, men grundstrukturen var der. Især løbet, spinningssessionerne og onsdagssvømningen var rimelig faste i mit ugentlige program i vintersæsonen, også morgensvømning nåede jeg et par gange. Generelt har jeg nok haft den fedeste vintertræning jeg nogensinde har haft. Det med, at klubben motiverer én og kammeraterne presser én er virkelig fedt og jeg kan mærke, at vinterens træning har lønnet sig i forhold til min grundform nu.

Ud over udholdenheds- og konditionstræning brugte jeg også vinteren på at træne en del teknik. Svømningsmæssigt har jeg skullet lære rigtig meget fra bunden og igen har klubben hjulpet med en dygtig swimcoach, der har lært mig alt om høje albuer, vandføling og benspark. Samtidig har der under spinning været fokus på, at der både skal trækkes og trædes, når man bruger klikpedaler, dette kan jeg specielt mærke op ad bakkerne på Challengeruten nu. Sidst valgte jeg at fokusere på min løbestil.

Umiddelbart tænker man ikke, at der er meget teknik i løb, men efter, at jeg gennem flere år havde leget lidt med tanken om natural running købte jeg et par semi-minimalistiske sko (6 mm forskel mellem hæl og tå red.). Dem ville jeg så træne op i og jeg synes hurtigt at mærke forskel. Sammen med den intense træning rykkede jeg på under tre måneder min snitfart på de tempoturerne ned med 30-40 sek/km. I det hele taget er løbestil blevet meget vigtigt for mig og jeg er ikke tilfreds endnu, selvom jeg har opnået at løbe mere oprejst, mere effektivt og ikke mindst helt skadesfri i knæ, ankler og hofter (7-9-13). Menaltså, hvis man nu bliver helt tilfreds med sin teknik, så er der jo kun fart at arbejde på og det er for belastende for kroppen ;)

Jeg synes egentlig min vintertræning har været rigtig god. Jeg har smadret samtlige af mine personlige rekorder på løbet (altså ud over marathon). Løbet har altså virkelig fået en skalle! Spinningen har var en rigtig god opvarmning til cykelsæsonen. Jeg ville gerne have svømmet noget mere, for at få mere teknik og så ville jeg gerne have styrket mine arme, så jeg kan trykke hårdere. I forhold til løb er jeg som sagt meget tilfreds. Jeg er blevet markant hurtigere og min løbestil er blevet forbedret, så jeg løber lettere. Dog har jeg et projekt om at komme ned i helt flade sko til næste vinter - det var det, der med, at jeg ikke blev helt tilfreds. Spinningen har gennem vinteren givet mig en del teknik til cyklen og samtidig har jeg fået trænet de benmuskler, der skal til, så her er jeg også tilfreds. Planen for næste vinter er derfor, at løbestilen skal forbedres (endnu mere), spinningen skal genoptages og så skal jeg fokusere langt mere på svømning end jeg har gjort denne sæson.
 

Forår/Sommer

Efter en rigtig god vintertræning kom foråret alt, alt for sent. Det er vidst alle danskere kendt. Den første cykeltur blev på den nye challengerute d. 3. april. Cirka en måned senere end jeg havde regnet med - ja jeg er optimist og meget øm i forhold til min cykel. På trods af den sene start var jeg ovenpå og klar til at give den gas. Vinterens træning havde som sagt været god og jeg synes jeg havde fart i benene. Samtidig var der på det tidspunkt under en måned til mit 4. maraton, som skulle foregå i Hamborg. Endnu en motivationsfaktor. Jeg kunne mærkede dog hurtigt, at mine ben lige skulle vende sig til cyklen igen. Måske også lidt overmodigt at begynde sæsonen med 60 km alt i alt, men det handler jo om at komme i gang. Det gjorde også ondt dagen efter og jeg valgte at holde en pause til efter Hamborg maraton.
Det viste sig at være et meget klogt træk, da jeg to uger før maratonnet blev ramt af en skade i storetåsenen forårsaget af, at jeg havde strammet mine snørebånd for hårdt. Det var så her, at jeg valgte at gå over til elastiksnørebånd (tjek hos Triudstyr.dk). På trods af tåskaden kom jeg igennem Hamborg maraton lidt langsommere end beregnet, hvor tåskaden ikke var det eneste problem. Tiden blev 3:33:33 og jeg havde nok regnet med 3:20, så lidt ærgerlig var jeg på trods af omstændighederne. Men det var ikke mere ærgerligt end, at jeg kunne grine af tiden og brugte det som motivation til at klø endnu hårdere på med træningen.
Én uge efter Hamborg genoptog jeg træningen på nedsat tid i forhold til løb og jeg lagde, som i vinteren, en plan for den optimale træningsuge (løbet var som sagt ikke optimalt for mig). Den så således ud:

Optimal Træningsuge:
Mandag: Cykling, OW.
Tirsdag: Løb: Intervaltræning.
Onsdag: Cykling: Bakkeintervaller.
Torsdag: Løb: Almindelig (10-15 km roligt tempo/eventuelt tempo). OW.
Fredag: Morgensvømning, Cykling eller restitutionsdag.
Lørdag: Løb: Udholdning (20+ km).
Søndag: Restitutionsdag eller Cykling (100+ km)
Igen skete det uundgåelige. Planen blev ikke overholdt. Men for at forklare mine tanker omkring det, så har jeg igen fokuseret på at både få intensitets- og udholdenhedspas ind ved alle tre discipliner. Dog med undtagelse af svømning, hvor træning i open-water (OW) er blevet opprioriteret. Her var tanken i, at fredagens morgensvømning eventuelt kunne indeholde intensitetspas, men det har været lidt svært at komme af sted. Samtidig har jeg heller ikke fået overholdt mine cykel-bakkeintervaller. Dette skyldes, at cyklingen tager noget længere tid end jeg havde beregnet. Derfor blev jeg nødt til at tage hensyn til studiet op til eksamen og samtidig skulle det hele indpasses, så der også var tid til kæresten. Heller ikke de lange cykelture er blevet overholdt, men jeg har trods alt fået cyklet end 2-3 ture, hvor jeg har ramt de 90 km. Dette har været rigtig rart, da jeg nu ved, hvordan min krop reagerer på de forskellige discipliners distancer, når man tager dem for sig. Sidst så fik jeg efter Hamborg lige så stille bygget mit løb op igen og med udstrækning og styrkeøvelser blev min tå klar og jeg fik lige snust til de 19 km inden jeg begyndte at trappe ned.

Alt i alt er jeg nok ikke helt tilfreds med min forårstræning, mest i forhold til cyklingen. Vinteren trak godt nok ud. Men jeg ville gerne have haft nogle flere intervalture på cyklen og nogle flere +100 km ture, men det hele skulle indpasses og jeg synes, at jeg er godt kørerne alt taget i betragtning. Svømningen er jeg egentlig tilfreds med. Har fået trænet rigtig meget open-water og er blevet tryg i havvandet. Med hensyn til løbet har der ikke været så meget at gøre på grund af min tå, men set i det lys, er jeg godt tilfreds. Så cyklingen skal der strammes op på til næste år. Derudover vil jeg forsøge at få et mere stabilt træningsforløb i det hele tage til næste år - både efterår/vinter og forår/sommer. Jeg kommer nok aldrig helt op på den "optimale uge", da der også er andre ting, der skal passes, men jeg kan forsøge at nærme mig.
 

Overordnet

Rent overordnet er jeg udmærket tilfreds med min træning. Tror i hvert fald ikke formen kunne være meget bedre og efter min sidste cykeltur (søndagen inden Challenge) føler jeg mig faktisk rigtig godt ovenpå. Benene har det godt bagefter, selvom der blev kørt i strid modvind og opad bakke hjem. Uanset, hvad bliver formen ikke bedre og jeg synes nu også formen er til at give den gas. Som nævnt i afsnittende kunne jeg sagtens forbedre nogle ting. Men jeg har måske også været urealistisk i min træningsplan. Forhåbentligt bliver det bedre til næste år, hvor den skal have endnu mere gas (og struktur), da det her gælder den fulde distance (Challenge Copenhagen red.) og eventuelt nogle personlige rekorder på de mindre distancer.

Bundlinjen er nok, at jeg har været for ambitiøs med træningsplanerne, men de har været en god rettesnor for min træning og jeg har ikke ladet mig slå ud af det. Her skal man nok overveje, hvor meget tid man har og så tænke over, hvordan man bruger den mest fornuftigt. Det vil jeg i hvert fald gøre!
 

Tak for nu

Sådan har det forgangne år set ud for mig - en ganske almindelig studerende, amatørtriatlet. Jeg har som du nok kan læse, gjort mig rigtig mange overvejelser gennem hele mit forløb og jeg forsøger da også at sætte mig godt ind i tingene, før jeg går i gang. På nogle punkter kunne jeg måske have sparet lidt penge, på andre punkter har jeg ramt plet. Nogle gange er træningen er gået som planlagt, andre gange ikke. Alt i alt er jeg, når jeg ser tilbage på året, rigtig glad for de erfaringer jeg har gjort og ikke mindst rigtig glad for, at jeg er kommet i gang med triatlon. Det tænder mig simpelthen helt vildt at kunne træne hver dag og at jeg nu kan presse mig selv længere end jeg havde troet muligt. Næste punkt på min dagsorden er restitution og masser af carbo-loading (opfyldning af kulhydratdepoter op til race red.), inden det på søndag for alvor går løs. Jeg glæder mig rigtig meget til min første triatlon og til at se om al min træning og mine overvejelser har båret frugt. Det tror nu er tilfældet!

Det eneste jeg mangler er at få cyklen ned til Bike Connection og få den toptunet til søndag. Jeg burde nok afslutte med mine målsætninger for søndagen, men jeg tror jeg vil være lidt uortodoks og gemme dem til race-reporten, der kommer efter Challenge Aarhus.

Indtil da: God træning!

Min første halve Ironman - Del 2.
Til toppen