Skrevet af Jens Petersen-Bach

Jeg startede allerede med triatlon som 15 årig, og har gennem mine ungdomsår været på diverse ungdoms- og juniorlandshold. Jeg kom ind i tri med en løbebaggrund, og løb i en alder af 16 år bl.a. 10 km på 35.15 min. De første år af mit triatlon liv var plaget af en del skader, som gjorde at jeg måske ikke udviklede mig så hurtigt, som jeg gerne ville. Det blev dog stadigt til et enkelt eller to danske ungdoms/junior mesterskaber.

Da mit svømmeniveau aldrig blev godt nok til de korte drafting stævner, var der perioder af de første senior år, hvor jeg befandt mig lidt i ingenmandsland mellem lang- og kortdistance. I 2010 fik jeg min debut på Ironman, med en 5. plads til Challenge Barcelona i 2010. Efter 2010 udviklede jeg mig stille og roligt, hvilket kulminerede med min karrieres foreløbige højdepunkter; min sejr i KMD Ironman Copenhagen, og 3. plads i Ironman Arizona (8t7min) i 2013.

Herefter har jeg haft udfordringer med skader. Det betød at hele 2014 sæsonen ikke rigtigt blev til det jeg gerne ville, da jeg hele tiden døjede med en skade i mit baglår og hofte. Jeg fik dog en sejr i Øresundstriatlon, og fik kæmpet mig til en 5. plads til KMD Ironman, med store smerter i baglår og hofte.

2015 skulle så være året, hvor jeg startede på en frisk, og kom tilbage til toppen af triatlon verdenen. Jeg allierede mig med ny træner, Luc Van Lierde, og vi lagde en langsigtede strategi for min udvikling. Det hele startede godt med en 10. plads i Ironman Melbourne Asia & Pacific Championship, hvilket kun var et skridt på vejen frem mod Ironman Frankfurt, første hovedmål, og senere Ironman Hawaii. Jeg var derfor stadig kun i gang med den grundlæggende træning.

Træningen efter Melbourne frem mod Frankfurt gik rigtig godt. Jeg kunne mærke at min form var tilbage på mit niveau fra efteråret 2013, og der var stadig 5 ugers træning til at blive endnu bedre, frem mod Ironman Frankfurt. Optimismen var stor, men der skete desværre det der ikke måtte ske; jeg styrtede på cyklen og brækkede en del af lårbenet, og på et splitsekund var hele 2015 sæsonen slut

I første omgang tog jeg til fysioterapeut i Belgien, hvor styrtet skete. Han mente dog bare at det var slaget, og at det handlede om at komme i gang så hurtigt som muligt. 5 dage efter styrtet var jeg på cyklen igen for at køre 240 km, som programmet sagde at jeg skulle. Jeg ville jo gøre alt for at være klar til Frankfurt 1 måned senere. Jeg fik klaret turen, og tænkte, at så er det heldigvis ikke så slemt. Efter 10 dage begyndte forbedringerne at stoppe, og jeg besluttede at tage til Kiro-fys.dk, for at få lavet en skanning af benet. Nils fra Kiro-fys konstaterede hurtigt, at det nok er brækket, og jeg fik taget et røntgenbillede af området. Og ja, det var brækket

Juni og juli gik med at få styr på skaden. Jeg fik en masse behandlinger ved Kiro-fys for at optimere min healing. Jeg kunne dog stadig svømme og cykle let, allerede fra juli måned. I starten af august startede jeg løbet op, men blev desværre syg i nogle uger, hvilket gjorde at min løbeopstart reelt først startede sidste uge i august.

Siden 1. september har træningen gået rigtig godt, og jeg kørte efter planen 70.3 Lanzarote som test-stævne i september. November stod jeg til start til Ironman Langkawi, og følte mig klar, selvom jeg godt vidste, at jeg ikke var 100 % tilbage i topform. Jeg endte desværre med at få en punktering, som kostede meget tid, og meget mentalenergi, og jeg endte med at udgå. Jeg besluttede hurtigt i samråd med min træner, at jeg ikke kunne ende sæsonen på denne måde. Jeg fik tilmeldt mig Ironman Western Australia, som skulle køres d. 6. december, og det hele endte heldigvis godt med en 5. plads i Australien, kun 5 måneder efter mit styrt

Dit største triatlonmål:
Mit største triatlon mål er, at komme på podiet på Hawaii. I 2016 er det i første omgang vigtigt at kvalificere mig, og komme over til Kona, og få noget erfaring med Stævnet.

Næste stor indkøb:
Næste store ”indkøb” bliver min nye Cervelo P5 med Fast Forward hjul og Ceramic Speed Lejer :-)

3 ting folk ikke ved om mig:
  • Jeg ELSKER at sove, gerne 10 timer om dagen :-)
  • Doven perfektionist ;-)
  • Jeg er årsagen til at bland-selv slikbutikkerne på Vesterbro kører rundt ;-)


Svar på sidste uges spørgsmål – Fra Søren Rohde
Når man snakker med andre triatleter, kan vi godt få en lidt romantisk tanke om, hvor fantastisk det må være, at leve som professionel triatlet. I skal kun træne, hvile og køre stævner på varme steder rundt i verden. Hvad er bagsiden af medaljen? For mig at se, er der kun to ting, som jeg ikke altid synes er fedt. Den ene er de mange rejsedage, hvor jeg er væk fra kæreste, familie og venner. Den anden er at der ikke er pisse mange penge i, at være professionel triatlet.
Til toppen