Schwalbe

Schwalbe Durano Plus 700x23C Foldedæk
275,00 DKK
Schwalbe Dækjern
25,00 DKK

Schwalbe kan spores tilbage til cyklens oprindelse


Schwalbes historie går tilbage til 1901, hvor væltepeteren kom til. Dette markerede enden på løbe-cyklen og den pedal-drevne cykel som vi kender i dag blev til. Samme år etablerede Ernst-Wilhelm Bohle det første firma under Bohle-navnet med fokus på den nyfødte cykelindustri. Ti år senere etablerede Bohle sammen med en forretningspartner cykelfirmaet Phillips og i årerne efter udvikles Bohle koncernen til et eksportfirma af cykeldele. Efter anden verdenskrig går cykelindustrien en hård tid i møde, men under oliekrisen i 1970 forsøger Bohle med en strategi med fokus på import af varer fra Fjernøsten i stedet for tysk eksport. Varerne viser sig, at ikke være af god nok kvalitet til Bohle og i 1973 finder han en ny producent og dette afføder SCHWALBE. I 1983 markerer Schwalbe sig for første gang med det legendariske Marathon-dæk, der var det første punkterresistente dæk med en lang levetid. Dette dæk er sidenhen blevet det mest solgte dæk til Touring og Trekking i verden. Sidenhen har Schwalbe fået et nyt hovedkvarter i Reichshof-Wehnrath, hvor et topmoderne distributionscenter udvikles.
 


Schwalbes historie følger således cyklens, helt tilbage fra væltepeteren og op til i dag. Mærket har domineret industrien i Europa i mere end 70 år. Helt fra starten har Schwalbe lavet nogle af de bedste cykeldæk i verden. Årsagen til denne succes ligger i deres rigide produkttestning, sammen med de hårde test i verdens store cykelløb.
 

Topdedikerede medarbejdere hos Schwalbe



Årsagen til deres store succes findes i, at medarbejderne hos Schwalbe er fanatikere, hvad angår cykeldæk og de er også blevet førende indenfor dæk til kørestole. Samtidig sælges Schwalbes dæk udelukkende hos specialister på området, fordi Schwalbe tror på, at rådgivningen til at få det perfekte dæk kun opnås gennem rådgivning fra kvalificerede personer. Samtidig er det kun her, at Schwalbe kan være sikre på, at der leveres den service som Schwalbe kræver.

Schwalbes dæk distribueres i dag over hele verden i USA, Syd Afrika, Japan, Australien og selvfølgelig Europa, hvor mærket til alle tider har været en succes. Mærket hører under Bohle koncernen, der i dag kører på tredje generation, men Schwalbe er blevet det velkendte mærke, som dækkene bliver mærket med. Firmaet har etableret filialer til hovedkvarteret i Frankrig, Storbritannien, Italien, Holland og USA/Canada, så de til alle tider kan sikre sig kvalificeret rådgivning til sælgerne.

Schwalbe er ganske enkelt et mærke for sig med en historie, der kan spores længere tilbage end touren, hvorfor deres erfaring indenfor området er uovertruffen. Dette sikrer, at du sjældent går galt i byen med et cykeldæk fra Schwalbe.
Til toppen