Skrevet af Dion Moesgaard Tang

Hjemmetræner (hometrainer), cykeltræner (cycletrainer), turbotræner (turbotrainer), ergotræner (ergotrainer) og så videre. Kært barn har mange navne. Og ligesom der er mange navne, er der også mange forskellige hometrainere, og hvilken hometrainer man skal vælge kan være svært. I efteråret skrev jeg en artikel om, hvilken hometrainer man skulle vælge, samtidig med, at Triudstyr.dk begyndte at forhandle hometrainere. Siden er der kommet flere hometrainere til og jeg er blevet nogle erfaringer/artikler rigere og derfor er det relevant at stille spørgsmålet igen. Derfor vil jeg i det følgende forsøge at lave en revurdering af: Hvilken hometrainer skal jeg vælge? Jeg håber med denne anden artikel at kunne lave en mere dækkende artikel, der dækker markedet og kategorierne bredere. Konklusionen vil derfor også handle mere om, hvilken kategori man skal vælge i, og hvad der indenfor disse skal bestemme den specifikke hometrainer man vælger. Når det er sagt, vil eksemplificeringen blive lavet gennem Triudstyr.dk’s sortiment.

Strukturen vil være, at jeg først vil forklare lidt om, hvad der rent teknologisk adskiller hometrainerne fra hinanden. Herefter vil jeg spørge, hvorfor hometrainer? Sidst vil jeg komme ind på, hvilke fordele og ulemper, der findes ved de forskellige slags hometrainere og slutte af med konklusionen. Som en del af konklusionen vil jeg komme ind på tilbehør, samt hjælpeprogrammer.

Inden jeg går i gang vil jeg dog nævne, at jeg ikke har prøvet alle hometrainerne selv, hvilket selvfølgelig ville være den bedste baggrund. Dog er formålet med artiklen heller ikke at vurdere hometrainerne overfor hinanden, men hvilken hometrainer man skal vælge ud fra, hvad de i mine øjne egner sig bedst til.
God læsning!
 

Hvad er en hometrainer?

Fælles for alle hometrainere er, at de basalt består af et stativ, hvor man monterer sin cykel ved quickreleaset på baghjulet. På dette stativ er der monteret en bremse, som yder modstand gennem en rulle, hvorpå hjulet kører. Forskellen på de forskellige slags hometrainer ligger herefter i, hvordan bremsen er konstrueret – enten med wind-, væske- eller magnetiske/elektromagnetiske bremser.
 

De forskellige typer

For at dykke dybere ind i, hvordan bremsen fungerer, kan den fungere på tre måder: Wind, væske eller magnetiske/elektromagnetiske. I det følgende vil jeg kort beskrive, hvordan disse forskellige typer bremser fungerer.
 

	Ved wind hometrainere ydes modstanden, som navnet siger, gennem vind. Hermed menes der, at der på hometraineren sidder en slags propel, der skaber vindmodstand. Dette gør, at man får en progressiv modstand, da vindmodstand stiger eksponentielt. Disse hometrainere har derfor en næsten uendelig modstandskurve. Hvis modstanden bliver for hård på wind hometrainere skifter man blot gear på sin cykel og det bliver lettere at træde – ligesom når man kører på landevejen. Som følge af propellen er lydniveauet på wind hometrainere er den højeste af de forskellige typer hometrainere.
	Væskebaserede hometrainere fungerer næsten på samme måde som Wind hometrainere. Dog styres modstanden af, at svinghjulet er nedsænket i en væske, der bliver tykkere når den bliver varm. Når man træder i pedalerne bevæger svinghjulet sig rundt i væsken og skaber friktion, der varmer væsken op. Herved øges modstanden gradvist efter, hvor hurtigt man træder. Modstanden ved disse hometrainere øges også eksponentielt og modstandskurven er næsten uendelig. Dog har væsken en maxtemperatur, der begrænser belastningskurven og nogle hometrainere har en ujævn kurve på grund af væskens struktur (hvis man kan sige det). Den ujævne kurve er dog ikke noget man skal frygte, da teknologien er kommet langt. Samtidig gælder det, at for at ”makse” væsken ud skal man træde overmenneskeligt hårdt, så chancen for dette er lille. Som ved wind hometrainerne kan man bare skifte gear, hvis modstanden bliver for hård på hometraineren. Her øger eller sænker gearskiftet antallet af omdrejninger på svinghjulet og herved øges eller sænke væskens temeperatur. De væskebaserede hometrainere er oftest markedets mest lydløse hometrainere, da friktionen foregår i en væske, der dæmper lyden.
	Den sidste type bremse på hometrainere er de magnetisk/elektromagnetiske hometrainere. Disse virker ved, at der er en række magneter i bremsen, som der skaber modstand ved at påvirke svinghjulet. Alt efter, hvor mange magneter, der er slået til, skabes der modstand. Nogle af disse hometrainere kan kun indstilles på én måde og her justeres mostanden ved gearskifte. Ved de fleste er der mulighed for at justere antallet af magneter, der er slået til. Her er modstanden kontinuerlig for hvert trin og man kan igen ændre modstanden ved gearskifte. Trinskiftet kan sidde enten på hometraineren eller på et håndtag man sætter på styret, hvorfor man kan skifte modstand mens man træner. Ved de elektromagnetiske bremser øges modstanden trinløst gennem software enten på en cykelcomputer eller fra en ekstern computer gennem USB, wifi, bluetooth eller ANT+. Ved flere af de elektromagnetiske hometrainere kan man forudprogrammere et program og man kan således bare koncentrere sig om sin træning og gearskifte, hvis der simuleres en stigning. Nogle elektromagnetiske hometrainere kan også bruges som virtual reality hometrainere, hvor man gennem hometrainerens software kan simulere en rute fra den virkelige verden. Her kan man så træne de ruter man kørte i sommerhalvåret eller næste sæsons ruter. Magnetiske hometrainere ligger mellem wind- og væsketrainere når det gælder lydniveau. Generelt kan der siges, at meget af støjen, måske med undtagelse af windbaserede hometrainere, kommer når man træder i pedalerne og rokker på cyklen. Derfor kan meget af rumstøjen undgås ved at sætte en måtte under hometraineren, der dæmper vibrationernes overførsel til gulvet.

Hvorfor hometrainer?

Hvorfor skal man købe en hometrainer. Man kan vel ligeså godt spinne, købe en vinterracer eller en mountainbike, for at holde cykelformen vedlige i vinterperioden. For mig at se har hometrainere en række fordele i forhold til de andre alternativer. Selvfølgelig er der også ulemper og jeg har selv tænkt dem igennem inden jeg besluttede mig for at købe en hometrainer.

For at ligge ud med spinning har hometraineren en del fordele i og med, at man på en hometrainer selv kan opbygge sine sessioner. Således kan man som triatlet få de vigtige udholdenhedssessioner ind, samtidig med, at man og kan køre spinningslignende sessioner, hvor man træner kondition. Samtidig kan man også træne sit tråd på en hometrainer, dvs. man arbejder med at træde jævnt gennem hele trådet (gøres ved at fx cykle med et ben). Desuden kan man med en hometrainer træne når man vil, og er således ikke afhængig af at skulle passe sit skema ind efter træningen. Sidst behøver man ikke et abonnement til et fitnesscenter i vintermånederne, når man har en hometrainer (som man kan bruge år efter år). Dog er der et socialt element i spinning. Dette kan være en god motivationsfaktor for at komme af sted og få trænet, da man kan konkurrere med hinanden, samtidig med, at man har en aftale at holde fast i. Samtidig er nogle spinningsinstruktører gode til at også lave udholdenheds- eller tekniske sessioner – specielt, hvis man kommer til en session i triatlonregi. Det sociale element kan dog også opnås ved hometrainere gennem skype eller ved at lave multiplayersessioner over internettet. Så medmindre éns klub har en aftale i et fitnesscenter, hvor instruktøren også får udholdenheds- og tekniktræning ind, er en hometrainer at foretrække i mine øjne. Desuden kan man ikke være sikker på at kunne finde den rette position til at træne de muskler, som man bruger på sin triatloncykel.

I forhold til mountainbike er dette et godt alternativ til træning på hometrainer. Her får man både udholdenhedselementet ind, samtidig med, at man får en masse teknik lært ved at køre i ujævnt føre, hvor et jævnt tråd er vigtigt. Samtidig er det ofte sjovere at komme udenfor at træne og man får flere erfaringer, der kan bruges i sommerhalvåret og til konkurrence, da man ikke er den eneste på vejen. Her er en session på en hometrainer fuldstændig kontrolleret og du møder ikke andre trafikanter du skal tage hensyn til eller reagere på. På en hometrainer er træningen og miljøet fuldstændig kontrolleret og således oplever man ikke samme action. Dette betyder dog også, at træning på en hometrainer kan blive meget ensformigt og ensomt, og det kan være hårdt at motivere sig til at sætte sig alene på sin hometrainer – der er det lettere at tage en time alene med naturen. Dog kan du lettere kontrollere din træning ned til mindste detalje og holde øje med din progression. Samtidig tilbyder flere firmaer i dag simulationer, der kan gøre træningen sjovere. Samtidig kan man træne alle de mest relevante elementer for en triatlet på en hometrainer – både teknisk-, udholdenheds- og konditionstræning. Samtidig er en hometrainer ofte billigere end en vinterracer eller en mountainbike og der er mindre vedligehold. For mig at se er dette en væsentlig faktor i en sportsgren, der i forvejen er udstyrstung. Sidst men ikke mindst gælder det, at du på en hometrainer træner på den cykel du kører konkurrence på. Således træner du i den rette position og med de muskler du bruger på din konkurrencecykel. Således er positionen på en mountainbike meget anerledes end på en hometrainer.

Alt i alt vil jeg vurdere, at der er rigtig mange fordele ved at bruge en hometrainer og jeg er selv rigtig glad for at have valgt den vej. Det kan være kedeligt ja, men hvis man ligger en plan inden man går i gang og eventuelt sætter en film på (jeg bruger ofte Go’ Morgen Danmark), kan træningen blive helt anderledes og give én nye mål. Samtidig er det billigere end at skulle ud og investere i en mountainbike, som derudover skal vedligeholdes – en hometrainer er i bund og grund vedligeholdelsesfri. Den sidste fordel ved hometrainere er, at man kan have en rute/et træningspas som man kører med tre- til fire ugers mellemrum og derved kan holde øje med éns progression.
 

Hvilken hometrainer?

Efter, at jeg har forklaret lidt om de forskellige grupper af hometrainere, og hvorfor man skal have en hometrainer, er tiden nu kommet til det vigtigste spørgsmål: Hvilken hometrainer? Hvis man ikke føler for at læse hele artiklen kan man i første omgang tage et hurtigt kig på tabellerne jeg har lavet længere nede. De skulle gerne give et hurtigt overblik over pris og de features man betaler for. Herefter kan man gå ind og læse om de forskellige hometrainere på deres respektive sider på Triudstyr.dk og således læse mere i dybden om, hvad de hver især kan.

Hvis du i stedet har god tid, så kan du læse det følgende og derefter gå ind på hometrainernes respektivei sider på Triudstyr.dk, da jeg i det følgende ikke vil gå i dybden med de forskellige modeller. I stedet vil jeg forsøge at give et overblik over fordele og ulemper ved de forskellige grupper af hometrainere og i hvilke tilfælde jeg mener en bestemt gruppe hometrainer egner sig bedst.

Strukturen for afsnittet er, at jeg først vil opridse nogle parametre, der kan være relevante at overveje og herefter gå ind og vurdere de forskellige grupper af hometrainere.
 

Parametre

Når man skal anskaffe sig en hometrainer er der flere parametre, som er relevante at overveje. Den vigtigste er nok prisen. Hvorfor? Fordi prisen afgør, hvilke hometrainere du i det hele taget kan vælge imellem. En god idé er at have en margin på for eksempel +/- 500 kr., da man så kan justere og få den model man synes, der er den fedeste indenfor denne margin.

Den anden parameter er, hvad der motiverer én til træning. Dette skyldes, at man ved en hometrainer ofte kun har sig selv at stå til regnskab for og derfor kun sig selv til at motivere sig. Nogle har en stenhård disciplin og sætter sig op, fordi de ”skal”. Dog er der nogle, der skal have én eller anden form for motivation ud over, at træningen forbedrer præstationen. Her kan motivationen være tal, såsom Watt, distance, højdemeter mv.. Hos andre kan motivationen være, at man ser en film imens. Nogen bliver motiveret af at sætte sig et program og så gennemføre dette, og eventuelt næste gang gennemføre det med hårdere belastning eller i længere tid. Et spørgsmål man også kan stille sig selv her er, om virtual reality er noget man vil betale for og om dette kan være motiverende. Alt i alt, spørg dig selv om, hvad der kan få dig til at sætte dig på en hometrainer og svede.

En sidste parameter er, hvad man vil bruge hometraineren til. Er det udholdenhed eller intervaltræning? Er det ved siden af en vintercykel, til opvarmning eller til at lave al sin cykeltræning på? Hvis man planlægger at lave al sin træning på sin hometrainer og bruge den til udholdenhedstræning bør man i mine øjne enten kunne justere modstanden på styret, gennem en computer eller forudprogrammere modstanden. Derved kan man justere modstanden alt efter, hvor træt man er eller bruge den mere som simulator til det virkelige liv. Hvis man i stedet kun vil bruge modstanden som opvarmning og interval kan man i mine øjne sagtens nøjes med en hometrainer, der kan lidt mindre, men som har en høj wattgrænse, da man ved intervaller ofte kan træde mange watt ved de hurtige accelerationer. Til opvarmning er det også vigtigt, at hometraineren er nem at transportere og ikke kræver strøm. Hvis hometraineren skal bruges ved siden af anden træning bør man i mine øjne genoverveje den anden parameter vedrørende motivation.
 

De forskellige grupper – fordele og ulemper

Når man har overvejet de tre parametre er, der blot tilbage at vælge den hometrainer man vil have. Men hvad er fordelene og ulemperne ved de forskellige grupper af hometrainere overfor hinanden. Det er disse jeg vil forsøge at gennemgå i det følgende. Min opdeling af hometrainerne er lavet på baggrund af de forskellige bremsetyper og jeg vil forsøge at komme ind på de forskellige parametre.
 

Magnetiske, wind og væskebaserede hometrainere

For at starte ud med de hometrainere, der fungerer mest simpelt kan disse grupperes yderligere efter om de er magnetiske, wind eller væskebaserede. Undtagelsen her er CycleOps Magneto, som reelt er en magnetisk hometrainer, men som CycleOps skriver har en lignende modstandskurve som en væskebaseret hometrainer. Dette vil sige en progressiv modstandskurve, hvor modstanden stiger efter, hvor hårdt man træder. Hvordan de har gjort det ved jeg ikke, men det er i hvert fald det de selv skriver og da jeg ikke selv har prøvet den kan jeg ikke udtale mig om, hvor godt det virker. Derfor er følgende også skrevet ud fra en antagelse af, at det fungerer i rimelig grad.

I forhold til wind hometrainere vil jeg ikke dykke dybt med dem, da Triudstyr.dk ikke forhandler nogle af denne type (endnu). Generelt kan der siges, at de ofte er et billigere alternativ til væskebaserede hometrainere, fordi modstandskurven er lig hinanden. Dog er wind hometrainere mere ubegrænsede end de andre, hvilket er et plus. Til gengæld larmer wind hometrainere meget mere på grund af propellen, hvorfor jeg kun vil anbefale en sådan hometrainer, hvis man har en garage eller andet, hvor man kan træne, så man ikke generer hele huset eller de andre beboer, hvis man bor i lejlighed.

Helt overordnet egner hele gruppen sig godt, som hometrainer til personen, der ønsker en simpel hometrainer, hvor cyklen bare sættes fast og så er det bare at komme i gang med træningen. Samtidig egner gruppen sig godt som hometrainere til opvarmning, da ingen af dem behøver strømtilslutning, hvorfor det kun er spørgsmålet om vægt, der kan være en hindring (hometrainerne kan veje op imod de 14 kg.). Dog er Tacx Blue Twist nok den, der egner sig bedst til opvarmning af alle hometrainerne på grund af dens enkle design og at den er let at transportere, fordi der ikke er nogen ledninger. Dette betyder til gengæld også, at jeg umiddelbart ikke vil anbefale denne til intervalsessioner, da modstanden har en begrænsning på 650 watt og nogle top-motionister kan komme til at presse modstanden i all-out intervaller.

Hvis hometraineren skal bruges til længere sessioner vil jeg anbefale, at man vælger nogle af de større hometrainere fremfor Tacx Blue Twist, da det manglende håndtag betyder, at modstanden kun kan justeres gennem gearskifte, hvilket kan gøre træningen ensartet. I stedet kan enten magnetiske hometrainere med håndtag eller en væskebaseret hometrainer (plus Magneto) bruges her, da modstanden kan justeres yderligere eller øges progressiv og man således kan lave nogle alsidige og mere spændende træningssessioner.

Den store ulempe ved hele denne gruppe af hometrainere er, at man ikke får anden data end den du får fra din cykelcomputer. Derved kan du kun kontrollere din træning efter belastningsniveau (ved håndtag) eller ved at se på hastighed og kadence, samt watt (hvis du har en wattmåler). Man kan også se på om man har kørt længere end sidst indenfor samme tidsrum. Men faktum er, at du er afhængig af din cykels måleudstyr til at sammenligne data fra de forskellige sessioner. Her står elektroniske hometrainere langt stærkere. Her skal du bare kigge på displayet eller din PC for at få data og samtidig ligger al data klar på din PC til efterfølgende analyse, hvorfor du ikke behøver diverse gadgets til din cykel for at vurdere din træning. De fleste har dog en del gadgets, der kan bruges til vurdering og sammenligning af træning, men elektronmagnetiske hometrainere gør det bare lettere i mine øjne.
En anden ulempe ved denne gruppe af hometrainere er, at det kan blive kedeligt og motivationen kan forsvinde. Man kan selvfølgelig sætte film på eller se noget fjernsyn, men overfor de elektromagnetiske hometrainere, er diversiteten ikke ligeså stor ved denne gruppe.
 

Elektromagnetiske hometrainere

Med ulemperne og fordelene ved de magnetiske og væskebaserede hometrainere klarlagt er tiden kommet til de elektromagnetiske hometrainere. Generelt kan man sige for dem, at fordelene og ulemperne er modsat i forhold til de foregående hometrainere.

For derfor at starte med ulemperne er den helt store ulempe, sammen med prisen, at de ikke er ligeså hurtige at sætte op, som de foregående hometrainere. Således skal man have dem sat til el-nettet. Her er Tacx Bushido undtagelsen, da den bruger den energi, du skaber til at producere den nødvendige strøm. Samtidig skal man have tændt for computeren og i nogle tilfælde have ”parret” de enheder man vil bruge, altså skal enhederne sættes op til at kommunikere med hinanden. En sidste detalje er her, at hvis man har en BKool kan man ikke justere modstanden fra hometraineren mens man kører, hvorfor man kun kan bruge gearskiftet. Her kan dog siges, at det også er den måde man justerer modstanden, når man cykler på landevejen, så spørgsmålet er om det er en ulempe. Samtidig gælder det med BKool, at man enten skal have en internetopkobling eller have downloadet sine sessions på forhånd (læs eventuelt min anmeldelse af BKool). Kort sagt er de elektromagnetiske hometrainere lidt mere besværlige at gøre klar. Af denne grund egner disse hometrainere sig ikke som hometrainere til opvarmning eller til at have med på farten.

Hvis man således ser på fordelene ved elektromagnetiske hometrainere er den store fordel de muligheder for forskellig slags træning denne slags hometrainere giver. For det første er justeringen af modstanden trinløs, ligesom ude på landevejen. Herudover kan man forudprogrammere træningssessioner, hvor modstanden justeres fra computeren og det eneste man skal koncentrere sig om, er at skifte gear, samt holde den ønskede intensitet i træningen (for eksempel gennem puls). Derved kan disse hometrainere bruges til nærmest alle slags træning lige fra interval til lange udholdenhedssessioner, hvor intervallerne kan bestå af simulerede bakker og udholdenhedssessioner kan ofte laves på baggrund af højdeprofiler fra verden omkring dig. Virtual reality muligheden, som er tilgængelig på flere af de elektromagnetiske hometrainere er også en faktor at overveje. Hele dette element er vildt motiverende, i hvert fald for mig selv. Det, at man kører på veje man kender eller i landskaber, der minder om éns omegn eller man har set på TV er vildt sjovt. Samtidig indeholder nogle af filmene modkørende trafik eller andre cyklister, der kører på vejen, hvilket kan være meget sjovt at opleve. Sidst er det ofte muligt at køre flere personer mod hinanden i Virtual Reality eller på en simuleret rute, hvorfor man kan bruge hometraineren til at sammenligne sig med kammeraterne, som hvis man trænede sammen ude på vejen. Aller sidst er det også værd at nævne, at man med nogle af de elektromagnetiske hometrainere kan lave målrettede træningsprogrammer så man kan optimere sin træning.
 

Konklusion

For at konkludere på ovenstående kan man sige, at de magnetiske og væskebaserede hometrainere egner sig godt til opvarmning eller til kortere sessioner. Samtidig gælder det, at hvis motivation ikke er et problem eller, hvis man ikke vil op og give flere tusind for en hometrainer kan denne gruppe også sagtens bruges som udholdenheds hometrainere.

I forhold til de elektromagnetiske hometrainere er de forskellige muligheder de giver, deres store force. Dermed egner de sig godt til længere træningssessioner eller til, hvis man mangler motivation. For mig selv er virtual reality elementet et stort plus og meget motiverende (især fordi jeg har nogle, der slog min rekord som jeg lige skal have slået igen). Samtidig er det sjovt, at kunne sammenligne med mine træningskammerater eller kunne sammenligne forskellige tal fra forskellige træningssessioner.
Således vil jeg mene, at man skal vælge fra de magnetiske eller væskebaserede hometrainere, hvis man skal have en enkel hometrainer, der er ligetil at komme på og komme i gang med. Samtidig gælder det, at man ikke skal kræve meget af sin hometrainer og at motivationen i høj grad bør ligge ved træningen i sig selv. Sidst er denne type hometrainere den bedste løsning, hvis man skal bruge dem til korte sessioner eller til opvarmning.

I stedet bør man vælge en elektromagnetisk hometrainer, hvis man skal bruge noget andet end træningen som motivation. Her kan tal være en motivation for én og hvis man ønsker at kunne køre virtual reality eller mod andre er elektromagnetiske hometrainere nærmest et must. Samtidig er mulighederne for træningsprogrammer og struktureret planlægning af træningen også et plus, der både kan motivere, men også kan bruges til at strukturere éns træning. Sidst er denne type hometrainere rigtig gode, hvis man planlægger at bruge lang tid på hometraineren om vinteren og både kræver diversitet og muligheden for at lave lange konkurrencesimulerede sessioner.

En sidste detalje er selvfølgelig prisen, som jeg også nævnede som en parameter. Her kan man bruge disse tabeller til, at overveje sine muligheder:




 

Tilbehør og hjælpeprogrammer

Der findes en del tilbehør til hometrainere og nogle hjælpeprogrammer. Her afslutningsvis vil jeg kort forklare, hvilke muligheder der er her.

Først og fremmest er der hometrainerdæk. Disse er nærmest et must til at træne på hometraineren. Dette skyldes flere ting: Slid på dækket og slid på rullen på træneren. Når man kører på en hometrainer bliver dækket ganske enkelt udsat for en anden (ofte højere) grad af slid og får ikke at ødelægge sine vej-dæk er et hometrainerdæk en god investering. Samtidig nedsætter sådan et dæk ofte vibrationer og dermed lydniveauet fra hometraineren. Sidst mindsker hometrainerdæk slidet på rullen på hometraineren og din hometrainer kan derfor holde i længere tid.

Hvis man ønsker at mindske larm kan en træningsmåtte være en god idé. Måtterne er lavet til at mindske vibrationerne fra hometraineren og derved mindske rumstøjen, samt mindske vibrationerne i gulvet, hvilket er ganske gavnligt, hvis man bor i lejlighed. Samtidig beskytter træningsmåtter dit gulv mod sved.

I forhold til hjælpeprogrammer har jeg disse med, da der findes en del løsninger på nettet, som kan hjælpe én med at strukturere træningen eller lave såkaldte virtuelle målinger. Her kan nævnes Sufferfest eller Trainerroad. Jeg har ikke helt sat mig ind i Sufferfest, men hvad jeg har hørt er, at siden har en del rigtig gode videoer, samt de har muligheden til at lave træningsplaner. Måden det virker på er enten gennem wattmålere eller gennem puls, hvorfor man får en nogenlunde måling på, hvor hårdt man træner fra gang til gang. Alt i alt skulle Sufferfest være en af de rigtig gode løsninger, der findes derude.

Ligesom Sufferfest kan Trainerroad også bruges til at lave træningsprogrammer med og træne efter puls. Samtidig er Trainerroad en ret fed mulighed, hvis man ikke ønsker at betale for en elektronisk hometrainer for at få wattmålinger. Måden Trainerroad fungerer på er, at hjemmesiden bruger din ANT+ kadencesensor til at registrere omdrejningerne på hjulet og sammen med en måling de har lavet på et eksemplar af en bestemt hometrainer, estimeres wattoutputtet. Det er ikke nødvendigvis en wattmåling du kan bruge på andre wattmålere, men du kan bruge den fra gang til gang på hometraineren.

Jeg håber at artiklen hjalp lidt med, hvad der er styrkerne og svaghederne ved de forskellige hometrainere og at den har hjulpet dig med at vælge en hometrainer du er blevet glad for. Uanset, hvad skal man huske på, at lidt træning er bedre end ingen træning, men struktureret, kontinuerlig træning er selvfølgelig at foretrække.

Og som altid er du/i meget velkomne til at stille spørgsmål.