Kompressionstøj til alle sportsgreneNår du vælger kompressionstøj er det dog vigtigt, at du vælger et mærke, der har foretaget, eller fået andre til at foretage, de fornødne undersøgelser, så du er sikker på, at du ikke køber katten i sækken. Der er således mange kompressionsmærker på markedet og ikke alle har udviklet deres produkter med progressiv kompression, der er den mest effektive kompression, fordi det progressive tryk bedre leder blodet mod hjertet. Kompressionsstrømper er kommet for at bliveKompressionstøj er blevet en vigtig del af mange motionisters garderobe, og det med god grund. Måden kompression virker på er ved at stimulere venepumperne, hvilket øger blodgennemstrømningen før, under og efter du har trænet. Samtidig er kompressionsstrømper også blevet et populært produkt til personer, der flyver meget, da man ved hjælp af kompressionsstrømper kan undgå væskeophobning i benene, såvel som elefantfødder - et problem, der også kan opstå ved gravide.Af de ovennævnte grunde er kompressionstøj, og i sær kompressionsstrømper, kommet for at blive og man ser flere og flere sportsgrene benytte kompressionstøj og kompressionsstrømper i en eller anden form. I begyndelsen var det således mest løbere, sidenhen har triatleter taget strømperne til sig, men nu ser man også cykelryttere, bodybuildere, fodboldspillere og diverse andre sportsfolk benytte kompressionstøj i en eller anden form. Kompression stimulerer kroppens egne mekanismerSom nævnt virker kompressionstøj ved, at stimulere venepumperne. Dette betyder, at kroppen har lettere ved at transportere blod opad i kroppen. Normalt, når du går, løber, cykler, eller generelt er aktiv, så fungerer venepumperne ad sig selv, fordi der bliver pumpet blod rundt til musklerne, så de fungerer. Når du dog træner intensivt, så slutter du ofte af med at placere dig i en afslappende stilling for at restituere hurtigt. Dette er også fornuftigt nok, da du får pulsen ned og lader kroppen regenerere. Dog har dette en negavit påvirkning for benene, og især fødder og lægge.Fødder og lægge sidder som bekendt nederst på kroppen, og på grund af tyngdekraften har væsken i kroppen det med at søge nedad, hvilket forårsager væskeophobning. Som nævnt er dette ikke et problem, når vi er i fysisk aktivitet - ej heller når vi ligger ned. Med meget stillesiddende arbejde eller mange timer i siddestilling om dagen, kan der dog opstå væskeophobning. Det samme gør sig gældende, når du har trænet meget intensivt, fordi kroppen har pumpet ekstra meget blod og ilt ned til musklerne for at forsyne dem med ilt og vigtige næringsstoffer. Ved at hjælpe venepumperne gennem progressivt tryk, tvinger kompressionstøj blodet opad i kroppen, hvor det kan komme frem til de organer, der renser det for betændelsestilstande. På den måde hjælper kompressionstøj altså med at mindske betændelsestilstanden i benene, hvilket sikrer dig en hurtigere restitution. |