Skrevet af Martin Brøndum Klode

Træningsvirksomheden DELTA508 indgår stærkt partnerskab med FitnessDK i Aarhus

Triatlon er i en rivende udvikling og der kommer hele tiden nye klubber til.

FitnessDK Aarhus vil på samme vis som i København gerne tilbyde sine medlemmer et triathlon koncept og har fundet DELTA508 som den helt rigtige til at drive det.
Stifter og medejer af DELTA508 Martin Brøndum Klode udtaler:
” Triathlon er blevet en folkesport, og alsidigheden i træningen er for mange det helt rigtige. Det er oplagt for en kæde som FitnessDK at have et Triathlon koncept, og vi er glade for, at vi er nået til enighed om en godt koncept for FitnessDK Aarhus’ medlemmer .”

Det kræver medlemskab af en af FitnessDKs centre i Aarhus for at kunne være en del af træningen. Der vil være god mulighed for at få kvalificeret træning i alle tre discipliner (svømning, cykling og løb) Til dem, som ikke nødvendigvis ønsker at dyrke triathlon, vil der være mulighed for blot at deltage i løbe og cykeltræning (duathlon) til en anden prissætning.

Omkring selve træningsafviklingen siger Martin Brøndum Klode:
”Der kan være stor spredning på niveauet, og ambitioner/mål kan være vidt forskellige. Desuden vil det ændre sig over tid, hvorfor vi arbejder med et dynamisk koncept, hvor vi løbende evaluerer træningsudbuddet, så det matcher medlemmernes behov.”

Der er opstartsmøde 4. april kl 19:30 i Fitness’ viby center, hvor alle er velkomne.

For yderligere information kontakt venligst

Martin Brøndum Klode
kontakt@delta508.dk
40 33 38 58

Til toppen