Skrevet af Jacob Sonne-Schmidt

Det fedtede gulv under spinningscyklen bliver heldigvis snart udskiftet med asfalt, og udsigten til mange timers udendørs cykling står som en kæmpe motivation for mange af os.

For nogle er det første gang, at man skal på en racercykel - og selvom overgangen fra spinningscykel til racercykel/tricykel kan virke forholdsvis overskuelig, er det oftest det modsatte der er tilfældet. Spinning er og bliver ikke det samme som cykling - og fordi du kan træde et solidt kontinuerligt tempo i en time på en spinningscykel, betyder det ikke at du på en time kan få samme succes på landevejen. Ofte er det på nuværende tidspunkt at mange af de helt forkerte valg bliver taget. Selvtilliden er ved at vokse sig stor - man træder uforståeligt mange watt, og man har masser af overskud efter flere timers spinning.

Den ydmyghed man mødte op med, til triatlon - er nu ofte udskiftet med overbevisningen, at man nu skal ud og have en tricykel for at kunne få maks udnytte af sine watt. Den ydmyghed jeg relaterer til, er den fornuftige indgangsvinkel: at man lige tager første år på en billig racercykel - og ser om det er noget der vækker ens interesse.

For hvorfor vælge en tricykel? Mange ser det som den absolut eneste mulighed - og alt andet kan slet ikke lade sig gøre?

Gudskelov er det ikke tilfældet - spar pengene, spar bøvlet, spar undskyldningerne overfor konen, hvorfor en investering i en tricykel er en absolut nødvendighed.

Bliver du indstillet rigtig på en racercykel, har du en væsentlig større chance for at opnå gode resultater på cyklen.

Vejen til succes ligger i din teknik på cyklen - du kan være et kraftværk, med evner til at træde fantomtider på lige landevej og såvel op ad bakke. Men har du ikke teknikken og modet, når det begynder at gå stærkt, og vejene er våde og begynder at dreje - så taber du alle de fordele du havde på lige landevej. Den teknik er meget nemmere at få på en racercykel, både fordi du har muligheden for at sætte hænderne mange steder på styret og stadig have en finger på bremsen - og det faktum, at en racer er bygget til teknisk præsteren. Vigtigst er, at på en racer har du mulighed for at tage tribøjlerne af - og deltage i diverse motionsløb. Her lærer du meget, og du bliver tvunget ud i nogle yderpositioner som i 99,9% af tilfældene ender godt og du får en masse teknisk erfaring med dig. F.eks. det at cykle i en stor gruppe, hvor man skal gøre plads til hinanden i svingene - holde tempoet for ikke at ødelægge strukturen i gruppen osv. Alene dette gør at jeg til enhver en tid vil anbefale folk at købe en racercykel.

Konsekvensen ved at købe en tricykel, er som også nævnt ovenfor - at du ikke kan deltage i motionsløb, og du er i mange tilfælde nødsaget til at træne for dig selv. Mange ønsker ikke at ligge i gruppe med en tricykel - ej heller selvom det kun er træning. Bremsetiden er væsentlig forværret på en tricykel, da man oftest kun kan ligge i bøjlen på en tricykel - og der er lang vej fra bøjle til bremse.

Prisen på en tricykel viser sig ofte også at være dyrere end en racer - og ofte er der plads i budgettet til en billig mountainbike, hvis man skruer tilstrækkelig ned på raceren. Har du muligheden for en billig mountainbike - så udnyt den, det er en gave til triatleten at have denne i vinterperioden. Ikke nok med at det giver teknik på cyklen, samt en del mod - så er det en formidabel måde at lave intervaltræning på, som også vil styrke dit løb og din form i det hele taget.
 

Lad os stille et eksempel op

To triatleter (lad os kalde dem B1 og B2) står med samme udgangspunkt - de har samme resultater i tests, og er begge helt nye på landevejen - begge foretrækker fodbremse på citybiken, for at kunne stå lidt på den ned af bakker, således det ikke går for stærkt.
 
  • De har begge et budget på 15.000 kr til cykel og går i gang med at købe cykel i februar måned.
  • B1 køber på nettet en tricykel med hele udstyrspakken for kun 15.500 - alt i carbon (en typisk triatlet overskrider altid budgettet)
  • B2 går i den lokale cykelforhandler og køber en middelmådig aluracer til 9.000 samt en god begynder-mountainbike til 4.000.
  • B1 stiller cyklen direkte på soveværelset - da den først kan komme ud og blive luftet når vejret bliver bedre.
  • B2 stiller raceren hjem, og tager de første par ture på mountainbiken… Allerede nu begynder han at trække fra.
Månederne går, og de kolde forårsmåneder byder på de første motionsløb som B2 stiller op til - B1 cykler en tur selv, og holder spinning-tanken (højt tempo i en time, til noget højt musik).

Det er nu højest sandsynlig, at B2 er væsentlig foran - i hvert fald hvad angår teknik. B1 er måske ved at køre træt i det, fordi han altid skal køre selv - eller i god afstand hvis han kører med andre, der heller ikke må stille op til motionsløb.

Til de store triatlonstævner vil mange sikkert give B1 misundelige blikke, over hans ualmindelig flotte tricykel - men jeg sætter mine penge på, at smilet er størst ved B2 når han sætter en tid betydelig bedre end B1.

Lad os nu antage at begge bliver bidt af sporten og vil fortsætte året efter… Både B1 og B2 vil da ud og have ny cykel - da den cykel de kører på nu, ikke er nok.
 

Mine egne erfaringer

Jeg selv er en middelmådig rytter - jeg var cykelrytter i mine helt unge dage, uden den helt store succes. Vi var en lille flok på 4 ryttere der lå lige i slipvinden af Bjarne Riis's sejr i 1996 - og som ørneunger fra Herning, skulle der naturligvis skrives pædagogiske bøger om dette (hhv. "I Bjarne Riis Baghjul 1 og 2")… Så hvis nogle fik mandlen juleaften det år, hvor bogen blev "årets mandelgave" så kan man sikkert nikke genkendende til ovenstående.

Jeg holdte en del års pause fra cykelsporten - og startede op igen for 3 år siden, på en aluminiumsracer med alubøjler (det er to bandeord i mange triatleters ører)

Jeg begyndte at kører 25 km test - en rute med et acceptabelt antal sving, lidt bakker og andre udfordringer - og kunne føle en fremgang konstant.

Ved et tilfælde, og grundet en venlig importør af Conor cykler - blev jeg udstyret med en carbon tri, med alt i carbon… Vægten på cyklen var nu reduceret merkant, aerodynamikken burde være absolut i højsædet og tiden på en 25 km test, burde nu være forbedret betragteligt… … 4 sekunder hurtigere på 25 km… og mon ikke at jeg kunne have hevet de sekunder hjem uden carbon?

Konklusion

Ro på med udgifterne - sporten bliver ødelagt af folk der går all-in økonomisk og faktisk går træt i det efter år ét… Triatlon er ikke en udstyrssportsgren - men en præstationssportsgren der kræver lidt udstyr. Vinderne er dem, der er hurtigst med mindst mulige udgifter.

Kom på en mountainbike, og på en racer - få nogle nærdødsoplevelser i skoven, de vil styrke jer når I skal på landevejen… Få 100% styr på teknikken, og køb så en tricykel - der kan snildt gå et par år - først da, vil I få fuld gavn af tricyklen som er udviklet til at drage mere nytte af de watt du træder, indtil da vil tricyklen blot stoppe din udvikling.

Sidst: Hvis du står overfor valget, mellem at købe en tricykel eller en racercykel - tricyklen er billigere og har bedre udstyr: vælg raceren !

Har du spørgsmål eller kommentarer til ovenstående, så skriv en kommentar nedenfor - jeg er forfatter her på siden, og bliver underrettet pr mail når der kommer kommentarer. Jeg vil derefter komme retur hurtigst muligt.
Til toppen